Billigere afgift på bilen

Vidste du at de danske bilforhandlere køber demobiler til en lavere registreringsafgift end andre nye biler.


Det er en ordning der kommer alle til gode
  • Du køber en bil der er væsentligt billigere - du kan nemt spare mellem 30.000-60.000kr på en demobil i firmabils klassen
  • En demobil har samme garanti som alle andre fabriksnye biler
  • Demobilen har typisk mere udstyr, da forhandlerne køber bilen for at sælge så meget som muligt
  • Forhandlerne har med demobilerne mulighed for, at fylde udstillingslokalet med nye biler til en lavere registreringsafgift. Det betyder at han har færre penge bundet i udstillingslokalet
  • Du får en ny bil der kun har kørt 1000-2000 km, men får en stor besparelse og tjener penge på den lavere afgift og på at købe en "brugt" bil, der i praksis er helt ny

Ulemper ved en demobil
  • Du har ikke mulighed for, at vælge farve og udstyr på samme måde som en almindelig bil, når du køber en demobil. Typisk har forhandlerne kun de mest populære farver udstillet i demobilerne, hvilket jo reelt også er en fordel når du skal sælge bilen igen
  • En ny bil skal behandles pænt de første 2-3000km - det ved langt de fleste potentielle bilkøbere. Du kan dog risikere at der er  nogen der har afprøvet bilen for hårdt - hvilket kan medføre unødig slidtage på bilen. Du har dog stadig garantien og reklamationsretten på din side
  • Bilen har været indregistret i forhandlerens navn, det betyder at den medfølgende fabriksgaranti ofte vil være kortere, dvs. du mister den periode som bilen har været i forhandlerens eje.
  • Der er tale om en lettere brugt bil, derfor vil forsikringsselskaberne efter det første leveår også taksere den en anelse lavere end en fabriksny bil. Dette skal sammenholdes med, at du også har betalt en lavere pris for bilen

Besparelse: 10-20%