Den sikre gevinst

Hvor meget spiller du for om året? - den gennemsnitlige dansker spiller op imod 2.000 kroner om året hos Danske Spil.

Vi ved egentlig godt, at det er komplet umuligt at score den store gevinst hos DanskeSpil. Chancen for at ramme den helt store gevinst er forsvindende lille, det er faktisk mere sandsynligt at bliver ramt af lynet. Man siger også, at Lotto og Skrabespil blot er en ekstra skat.

I stedet for at forsøge at vinde på skrabelodder, Lotto vindertal eller væddemål på OddSet, så skulle du hellere oprette en opsparingskonto.

Sparer du pengene op er du sikker på gevinst, og du kan løbende se hvordan din opsparing vokser med rentes rente.

Synes du en opsparingskonto er småkedeligt og spiller du lotto for at få lidt spænding i hverdagen, så kan du vælge at investere i aktier. Aktier er mere usikkert end en opsparingskonto, men gevinsten er også potentielt større. På den lange bane vil aktier give dig en fornuftig forrentning, du skal dog huske at sprede din risiko.

Aktier er en meget mere sikker investering end Lotto, hvor du desværre kub er sikker på at tabe hele din indsats.

MEN hvor meget vil du kunne spare op hvis du droppede du ugentlige Lotto kupon og købte aktier i stedet ???
Regnestykket er baseret på at du bruger ca. 2000 kroner om året (166 kroner/mdr) og får et gennemsnitligt aktieafkast på 6% om året over 30 år.

Sparer du op i aktier vil du faktisk kunne spare 160.000 kroner op på 30 år blot ved at droppe PBS aftalen med Danske spil, og erstatte Lørdags Lotto og Tips med aktier i stedet.

Besparelse: 160.000+ kroner