Erfaring med Jem og Fix Falke værktøj

I Jem og Fix tilbudsavis ser man ofte værktøj af mærket Falke, det er butikkernes eget mærke, som de får produceret billigt i Østen.
Kvaliteten af Falke er på linje med andet discount værktøj, dvs. kvaliteten er svingende, da det produceres uden de samme strenge kvalitetskrav som kendes fra kvalitetsmærker som blå bosch og deWalt.


5 års garanti
I modsætning til mange af de andre discountmærker, så yder Jem & Fix hele 5 års garanti på Falke produkterne. Det betyder selvsagt ikke, at de ikke går i stykker indenfor 5 år, men du kan få et nyt stykke værktøj indenfor 5 år fra købstidspunket.

Husk i øvrigt at tage en fotokopi af bonnen på Falke boremaskinen, da bonner generelt ikke holder i fem år, blækket vil være ulæseligt allerede efter 1-2 år, da afblegningsmidlet i papiret i også nedbryder blækket.

Erfaringer med Falke værktøj

Generelt kan værktøjet sagtens anvendes, hvis du ikke skal bruge værktøjet hver dag, da maskinerne typisk er tungere end tilsvarende maskiner.
Batterierne i Falke produkterne er heller ikke af samme kvalitet som i Makita eller blå Bosch, de vil som regel have en større afladning når de ikke bruges. Batterierne på Falke er som regel større end på kvalitets mærker, eller med ord så leverer de mindre strøm per cm3 batteri.
Jem & Fix er flinke til, at bytte værktøjet når det går i stykker, der er sjældent diskussioner når du ønsker at få pengene tilbage eller værktøjet byttet. De gode åbningstider gør det nemt også i weekenden, at få byttet dit Falke værktøj hvis uheldet er ude.

Jem Fix er ikke et traditionelt byggemarked, snarere et hobbymarked. Jem og Fix konceptet er baseret på 100% selvbetjening, derfor kan du heller ikke få hjælp til andet end varernes placering.
Er du blot en smule i tvivl om, hvordan du skal udfører dit projekt bør du henvende dig til et professionelt byggecenter som fx Stark eller XL-Byg i stedet.

Vidste du:
Jem og Clix er Jem & Fix' netbutik, hvor du kan finde billigt værktøj og gør det selv produkter, som fx carporte.