Gratis julehjælp

Julen kan være en hård tid for børnefamilier, især hvis mor eller far er en af de mange arbejdsløse i Danmark. Også for de enlige mødre hænger julmåltidet og gaverne i en meget tynd tråd.

I mange år har det været muligt at søge de mange velgørende organisationer om hjælp, da de traditionelt har givet familien en hjælp i form af gratis julemad og gaver. De senere år har antallet af ansøgere dog været meget højt, det har desværre betydet at ikke alle længere kan få hjælp selvom de er værdigt trængende.

Hvis du vil øge din chance for, at få del af de mange gratis tilbud, gør du klogt i, at søge flere forskellige organisationer. Vi lister her de største støtterganisationer der deler julehjælp ud til fattige danskere. Du skal sørge for at undersøge betingelserne på de forskellige hjemmesider, da der findes en del ansøgningsskemaer der skal udfyldes.

Hvad kan du egentlig få?
Indeholdet af julehjælpen er forskellig fra organisation til organisation - nogle giver både gratis julemad og gratis julegaver til børnene.
Der findes også julehjælp i form af direkte økonomisk støtte, så du selv kan vælge hvad du vil bruge pengene til.
LÆS OGSÅ: Gode råd til en billigere jul - (plus gratis ting i julen)

Hvem kan få hjælp?
Som udgangspunkt skal familiens indtægt være lavere end gennemsnitsdanskeren, men du kan også komme i betragtning, hvis fx I har mange børn i forhold til jeres indtægt. En enlig forsørger med et lavindkomst job kan komme i betragtning, eller familier med arbejdsløse forældre.

Her får du gratis julehjælp
Kirkens Korshær - en kontant gave
Man støtter primært børnefamilier der er presset økonomisk fordi man modtager offentlig støtte - du må med andre ord ikke have et job! Børnene må endnu ikke være startet i skolen, da man kun hjælper børn i alder 0-6 år.
For at ansøge om den ekstra jule børnecheck, skal du ringe direkte til Kirkens Korshær på telefon +45 3581-2880.

Børnenes Kontor - for de Københavnske børn
Man kan få penge til børnenes tøj - hele 1.000 kroner. Julehjælpen består af en stor julekurv med gratis madvarer - værdi ca. 500 kroner.
Se mere på www.boernenes-kontor.dk

Frelsens Hær - den gode mad
Har fokus på at familierne skal have noget godt at spise i julen, de familier der bliver godkendt til julepakken får enten en kurv med mad eller et gavekort der skal bruges på mad.
Du kan se mere på Frelsens Hær - du kan ansøge online på www.frelsens-haer.dk
ASF Folkehjælp (hedder vist bare Folkehjælp nu)
Bliver bakket op af blandt andet Ekstrabladet, og er en af de helt store bidragydere af julehjælp i Danmark.
De familier der modtager julehjælpen får stor kurv med madvarer og 2 gavekort til henholdsvis legetøj og sportsudstyr - gaven har en samlet værdi af 1.500 kroner.
Ansøgningen varetages af din socialrådgiver i kommunen, du bliver altså indstillet til hjælpen af dem der kender din økonomi bedst. Se mere på Folkehjaelp.dk