Solceller på taget – bare ikke lige nu

Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god ide at investere i grøn energi og begynde at producere din egen energi. Med solceller på taget kan du ovenikøbet sælge din overskydne strøm til energiselskabet, med andre ord så kan du få elmåleren til at løbe baglæns.

Spar Nord bank har netop lagt en beregner op på deres hjemmeside, hvor man kan regne ud hvor meget man kan spare ved at investere i solceller. Beregneren tager udgangspunkt i et eksempel. Hvor man i år 0 køber solceller for 165.000kr, som producere 6.000W når solen skinner.
Solcellerne er finansieret ved et lån på 30 år, og beregningen er sat sammen således at prisen på strømmen forventes at stige med 5% om året.

Der er dog række alvorlige problemer ved, at købe solceller for 165.000 kroner.
  • Udviklingen solceller foregår eksplosivt i disse år, prisen falder eksponentielt og ydelsen stiger tilsvarende. Akkurat som Moores lov indenfor computer CPU'er
  • En computer er normalt en investering der afskrives meget hurtigt, solceller er tilsvarende en dårlig investering, eftersom de efter 5 år vil være næsten værdiløse med den nuværende udvikling
  • Solceller vil om fem år koste en brøkdel af den nuværende pris, og så vil de være langt mere effektive
  • Hvis du køber solceller i dag, vil den forventede levetid ikke være mere end ca. 25 år. Forrenter du dem over 30 år, så afbetaler du reelt af på noget du ikke ejer de sidste 5 år
  • En boligejer vil gøre en meget dårlig forretning, såfremt han køber solceller for 165.000kr. i dag, da han om få år vil kunne købe den samme effekt for måske 20.000kr.(et gæt)
LÆS: Billigere energi regning, sådan!

Tænk grønt – men start i det små
Med den nuværende udvikling indenfor alternativ energi, så kan det sagtens være en god idé at prøve krafter med solceller. Men du skal overveje, hvor mange penge du ønsker at kaste i dit CO2 reducerende projekt, da du ellers risikere at miste mange penge for miljøets skyld. Start med at købe et billigt solcelle panel til maks 20.000 kroner, så kan du begynde at producere grøn energi.

Efterhånden som udviklingen indenfor solceller gør prisen og effektiviteten bedre, så kan du bedre tillader dig løbende at købe nye solceller. De gamle solceller kan du med garanti kunne sælge på fx Gul & Gratis, da den forventede levetid er ca. 25 år.