Gratis Sputnik TV på din PC

De fleste kender TV2 som en kommerciel TV station, det er derfor heller ikke en overraskelse at deres Internet TV sendeflade koster penge. Et abonnement koster 70 kroner om måneden for den mindste pakke, hvor du kan se de fleste egen producerede serier og enkelte udvalgte udenlandske. Den fulde pakke til 280 kroner om måneden, giver adgang til alt indhold på alle TV2s mange kanaler.

LÆS: Spar 5.000 om året på dit TV

Meget gratis tv

Men inden du køber et abonnement, så skal du lige overveje om du ikke kan nøjes med de mange gratis serier og programmer der ligger på Sputnik. Det er klart at du naturligvis kun får en lille smagsprøve af det fulde udvalg, og kun sjældent serier man har købt af andre TV stationer.
Du kan se følgende på den åbne del af hjemmesiden:
  • TV2 Nyhederne og Finans
  • Udvalgte diskussioner fra News – typisk politiske debatter
  • Vejrudsigten
  • Go’ aften og Go’ morgen Danmark
  • LPS – Lige på sport
  • Enkelte børneprogrammer

Find det hele på TV2 Sputnik sputnik.tv2.dk