Billig algefjerner

Alger kan være et stort problem for husejere og ejere af eksempelvis campingvogne – de tilgroede overflader er grimme og algerne kan ødelægge murværket og tagstene. Et hustag der er tilgroede med mos og alger vil over tid nedbryde teglstene, da deres overflade gradvist skades af algerne.

Har du fået et problem med alger så kan de renses mekanisk, men det er sjældent muligt på store områder som fx en teresse eller husets tag. Derfor er det ofte nødvendigt med en kemisk løsning på problemet, men algefjernerne er produkter der er relativt dyre.

Rodalon som algefjerner
Et fornuftigt alternativ til de normale alge bekæmpende midler er det gængse Rodalon, som faktisk er fremragende til at fjerne alger hurtigt og nemt.

En væsentlig fordel ved Rodalon er helt sikkert prisen, da rodalon er langt billigere end de andre kommercielle algefjernerne. Rodalon kan ligeledes fortyndes med vand, hvilket gør at midlet strækker langt længere.

Sådan bruger du Rodalon som algefjerner

Du skal først og fremmest sørge for at fortynde din rodalon blanding, da du sparer mest ved at bruge en relativ tynd blanding. Vi anbefaler derfor at du forsøger dig med en dosering der hedder 1 til 6 dele vand – gradvist kan øge doseringen såfremt det ikke har den forventede effekt.

Du sprayer Rodalon blandingen på den tilgroede overflade, hvorefter midlet skal virke et par dage. Herefter kan du skylle overfladen med en haveslange, eller du kan alternativt blot vente på den næste regnskylle.
Bemærk i øvrigt at rodalon virker bedst på tørre overflader og helst på en varm dag, så drop at fjerne alger om vinteren.

Rodalon findes i to forskellige varianter en indedørs og en udendørs – den sidste er langt mere effektiv og således også billigere at bruge til algebekæmpelse.