Chromecast - Se DR.NU på Chromecast

Ikke alle danske TV har understøttelse for NetFlix via et SmartTV, men Google angriber nu

AppleTV med et stykke simpelt hardware til under 300kr hos Elgiganten.

Det kommer uden tvivl til at betyde at endnu flere danskere dropper deres TV-abonnement, da det er meget enkelt at få Netflix til at virke med ChromeCast. Et enkelt tryk på Chromecast ikonet, og så afspilles din favoritserie på TV'et i stuen.

Chromecast virker med alle moderne TV'er med et ledigt HDMI stik, opsætningen tager maksimalt 2 minutter og så er du klar til at se streamet indhold fra det store Internet.

Opsig dit TV abonnement

Mange danskere er begyndt at overveje om de virkelig vil betale 300-500 kr for deres kabel-tv pakker, det er en gammeldags teknologi, og man kan ikke selv vælge hvad man vil se. Endvidere så er man tvunget til at betale for kanaler man aldrig ser, da udbyderne såkaldte frit valg stadig indebærer  en række pålagte kanaler i grundpakken.

USA er forgangsland for denne megatrend, de såkaldte Cable-cutters eller på dansk Kabel-klippere, hvor seerne i stigende grad siver fra det traditionelle flow-tv mod alacarte tjenesterne på nettet.

Når abonnementet til fx Netflix er betalt, så sparer du hurtigt mellem 3.000-4.000 kr om året, det er faktisk en god start på en opsparing til en ferie. Men prøv at tænke på at du efter bare 60 måneder vil have 20.000 kr ekstra på bankkontoen, og tænk så hvad du kunne bruge så mange penge til!

DR på Chromecast - virker DR.NU på ChromeCast

Selvom du opsiger din TV-pakke så skal du jo stadig se nyhederne i fjernsynet, men app'en DR TV på mobilen understøtter endnu ikke Chromecast.

Det er en ting som DR TV har lovet gennem noget tid, men vi afventer stadig at de officielt understøtter det vigtige Chromecast format.
Men fortvivl ikke, en dansk udvikler entusiast har udviklet et simpelt alternativ, så du kan få DR1 og DR2 på Chromecast, og selvfølgelig alle de andre DR kanaler som Ramasjang og DR3.

Sådan får du DR1 og DR2 til at virke med Chromecast

Guiden antager at du allerede ejer en Chromecast stick, som er opsat på dit TV og wifi forbindelse.

  1. Åbn din Chrome browser på PC'en
  2. * Tryk på adressebaren og skriv følgende URL, chrome://apps/ 
  3. * Tryk på Store og installerer den extension der hedder Google Cast
  4. * Genstart Chrome og tryk på det nye Chromecast ikon i din Chrome browser
  5. Gå ind på siden http://cas.ter.dk/ og vælg den kanal fra Danmarks Radio som du vil se
  6. Nu afspilles DR kanalen på dit TV - du kan endda lukke din PC ned, da Chromecast nu selv henter signalet fra Akamai serveren, som er DR TVs hostingpartner på gratis stream tv

*) Naturligvis kun første gang